Lindehaven, Etape 1-3, Taastrup

Projektbeskrivelse

Projektet omfatter 48 attraktive og moderne rækkehuse i to plan med have og er inspireret af byggeforeningshusene i København; Kartoffelrækkerne og Humlebyen – både i fleksibilitet, tæthed, naboskab og identitet, men ført op til nutidig standard og kvalitet.

Gode familieboliger med effektive planløsninger og et smukt design. Boligerne findes i tre forskellige indretninger og varierer i arealer og med forskellige facadenuancer i smukke teglsten.

Bebyggelsen er opført som en brudt stokbebyggelse med gavle vendt mod gaden. Enderækkehusene er på 126 m², de resterende er 100 m².

Boligernes planløsning er disponeret relativt kompakt med stort hensyn til dagslysforhold i alle opholdsrum og værelser. Boligerne har gennemlyste stueetager med køkken-alrum og toilet. Fra trappen midt i rækkehusene er der adgang til første sal, hvor der fra trapperepos er adgang til tre værelser og badeværelse. Hver bolig har udover parkeringsplads også et bræddebeklædt opbevaringsskur mod gaden.

Tilkørsel til boligvejene sker via den offentlige vej, der er vendt, så hver betjener to rækkehusstokke. Boligvejene er blinde veje og udformet, så de indbyder til ophold og leg.

Projektinfo

Projektudvikler: Sophienberg Gruppen
Bygherre: Sophienberg Gruppen
Rådgiverteam:  Aarstiderne Arkitekter og Søren B. Nielsen A/S
Entreprenør: DN Entreprise A/S
Byggeperiode: September 2014 – April 2016
Projektvolumen: 5.200 m²

Slutinvestor: 24 boliger solgt til private købere og 24 udlejningsboliger er solgt til GV Holding A/S

SOPHIENBERG
GRUPPEN

 

 

Bredgade 40
1260 København K

Tlf: 39 10 60 00
info@sophienberg.com