01.03.2024: Vi er glade for at kunne annoncere, at vi har indgået en samarbejdsaftale med FOSS om udviklingen af Trollesmindekvarteret i Hillerød!

FOSS har udpeget Sophienberg Gruppen, som deres partner til udviklingen af det kommende nye kvarter i Hillerød – Trollemindekvarteret. I løbet af de kommende år vil FOSS’ tidligere hovedkvarter og produktionsfaciliteter blive omdannet til et 40.000 m² stort, levende og attraktivt kvarter med et særligt fokus på arkitektur, (bio)diversitet, som skal danne rammerne for fællesskab i grønnere omgivelser.

Partner og Head of Development & Construction, Lars Bigom, udtaler: “Vi ser frem til at påbegynde transformationen af området og skabe et levende og attraktivt kvarter for både beboere, naboer, virksomheder og borgere i Hillerød Kommune. Området kommer til at rumme mange forskellige boligtyper, størrelser samt ejerformer, da formålet er at udviklet et meget alsidigt og inkluderende område”.

Den kommende lokalplanproces er igangsat og forventes at tage 12-18 måneder.

Udarbejdelsen af planen vil ske i tæt samarbejde med både FOSS, Hillerød Kommune og andre væsentlige interessenter.