2026.08.12: De første nøgler er delt ud i Søagerhusene, og familierne i klynge 1 er allerede flyttet ind i deres nye hjem i Søagerhusene, som er en del af Thylanders Build For Life fond.
Klynge 1 omfatter i alt 32 boliger, og markerer dermed starten på en helt ny hverdag for Søagerhusenes første familier. Når projektet står helt færdigt, vil det tælle 107 boliger fordelt på rækkehuse og lejligheder, organiseret omkring tre grønne gårdrum og de tilstødende fællesfaciliteter.
Søagerhusene er opført på grunden til den tidligere Søagerskolen, og historien lever fortsat videre i de nye rammer. Skolens gamle gymnastiksal er bevaret og indgår som en del af områdets fælles faciliteter. I forlængelse af hallen er der opført et nyt fælleshus med mursten og materialer fra den oprindelige skolebygning – et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med bæredygtighed og genanvendelse i praksis. Hele projektet certificeres desuden til DGNB Guld og er opført med et fokus på at nedbringe CO2-udledninger, som afspejles i de foreløbige LCA tal på 5,47 kg CO2e/kvm/år.
Afleveringen af klynge 1 er en stor milepæl for både Build for Life-fonden og Sophienberg Gruppen. Stort tillykke til hele teamet bag projektet og ikke mindst til Søagerhusenes nye beboere.
Nu venter færdiggørelsen af klynge 2 og 3, og vi glæder os til at få Søagerhusene i mål.