08.10.2025: Med rejsegildet den 8. oktober nåede Søagerhusene i Smørum en vigtig milepæl som det andet projekt under Build for Life-fonden, der har fokus på boliger af høj kvalitet og et lavt CO₂-aftryk.
Der var flot fremmøde af håndværkere, repræsentanter fra Sophienberg Gruppen samt vores dygtige samarbejdspartnere fra LINK Arkitektur og JCN Bolig, som sammen med os markerede denne begivenhedsrige dag i projektets udvikling.
Søagerhusene opføres på den tidligere Søagerskole-grund og omfatter i alt 107 boliger, hovedsageligt opført i træ for at minimere CO₂-udledningen. Et særligt kendetegn ved projektet er den bevaringsværdige gamle gymnastiksal, som nænsomt renoveres og genanvendes som en del af områdets fællesfaciliteter for de kommende beboere.
Når Søagerhusene står færdigt i sommeren 2026, vil området danne rammen om et levende boligmiljø med fokus på fællesskab, kvalitet og bæredygtighed – værdier, der står centralt i Build for Life-fondens arbejde.
Vi takker alle for en festlig eftermiddag og ser frem til at følge projektets videre udvikling.