Bagsværd Bypark

Projektbeskrivelse

Byudviklingsprojekt omfattende 154 familieboliger, en stor dagligvarebutik og dertilhørende p-pladser i kælderen.

Med en klassisk boligkarréstruktur i nyt og moderne udtryk skabes menneskevenlige rum og attraktive familievenlige boliger med fokus på bæredygtige løsninger. Projektet i Bagsværd Bypark er første etape af den nye bydel; og er dermed primus motor for udviklingen af hele denne nye bydel; et tidligere industriområde i den centrale del af Bagsværd.

Byggeriet består af to huse; Porthuset og Købmandsgården med hver sin udformning. Bygningerne bliver opført i høj kvalitet, forskudt i fem, syv og ti etager med store altaner eller små haver til alle lejligheder.

Boligerne, der består af to til fem værelses lejligheder i størrelser fra 75 m² -133 m², vil fremstå lyse med gode rumligheder, og materialer med detaljer og kvalitet, der sikrer lang levetid.

Projektet udføres under stor hensyntagen til miljø og energimæssige forhold.

Der anlægges legeplads og steder til ophold og samvær i såvel stueplan som på dagligvarebutikkens tag, så der skabes aktivitet og mulighed for fællesskab, der gør bydelen til et levende og attraktivt område at bo og færdes i.

Se også info i Licitationen::
https://www.licitationen.dk/article/view/576076/nyt_liv_i_tidligere_industrikvarter_i_hjertet_af_bagsvaerd

Projektinfo

Porthuset & Købmandsgården, Bagsværd
Vadstrupvej – Laurentsvej, 2880 Bagsværd

Projektudvikler: Sophienberg Gruppen
Bygherre: 
DADES A/S
Rådgiverteam:
Mangor & Nagel A/S og Oluf Jørgensen A/S
Totalentreprenør:
GVL Entreprise A/S
Byggeperiode:
April 2017 – December 2019
Projektvolumen:
22.000 m2

Slutinvestor: DADES A/S

Sophienberg
Gruppen

Sundkrogsgade 7
2100 København Ø

Tlf: 39 10 60 00
info@sophienberg.com